1. april 2014

Marts favoritter



Puha, hvor er Marts gået hurtigt! Jeg har det som om det var i går, jeg startede A Sea of Inspiration, og nu skal jeg allerede poste mine favoritter fra Marts. Hvad sker der med tiden? 

1 - Hjemmelavet bodyscrub 
Den her hjemmelavede bodyscrub er fantastisk! Jeg lover jer, at der snart kommer et helt indlæg om, hvordan man laver den. 


2 - Mádara herbal deodorant
Efter at mine forældre så dette afsnit af DR-programmet Kontant, halsede min mor ned for at købe nye deodoranter til os alle. Denne her er en rigtig hippie-deo, eftersom der kun er naturlige ingredienser. Men udover at være meget poltisk korrekt, er dette også den bedste deodorant jeg nogensinde har prøvet. Den lugter lidt som myggespray, men det er faktisk det eneste minus ved den. Den holder nemlig hele den laaaange skoledag., hvor jeg ved brug af andre deodoranter hurtigt er kommet til at lugte. 


3 - Notesbøger 
Jeg er mega afhængig af notesbøger, for jeg elsker at skrive noveller og nedskrive mine følelser, hvis de synes at være uoverskuelige. Jeg fik denne notesbog af min fars søster til jul, og jeg elsker virkelig designet. Jeg elsker generelt bare telefoner med drejeskive, for jeg synes at de er så fine. Så hvad er bedre end en kombination af en notesbog og en gammel telefon? 
Jeg mener, at jeg har set den i Tiger. 


4 - Mini tandpasta 
Her i weekenden var jeg i Hamborg med min familie og nogle venner, og selvom jeg ikke er indehaver af verdens største samling af beauty-produkter, så er det altid rart, at spare lidt plads i toilettasken. Den er en gave fra min far, og det er bare den klassiske Colgate. 


5 - Pretty Little Liars 
Jeg er ret sikker på, at mange af jer også ser den serie. Normalt orker jeg bare ikke at tænde min computer (som er ret langsom), for at stene tv-serier. Men her i Marts orkede jeg det! Så jeg har bare set en masse PLL. Jeg er kun lige gået i gang med sæson 2, så ja ... jeg er nået langt, I know. 


6 - Joico K-pak color therapy restorative styling oil 
Pyha langt navn. Men ja ... jeg er afhængig af hårolie og bruger det dagligt, hvis jeg altså husker det. Denne olie kan vist kun købes hos frisøren. Min frisør anbefalede mig den, da jeg sidste år skulle konfirmeres, og jeg aner ikke hvorfor, hun anbefalede mig den, da den er lavet til farvet hår. Men hun er den eneste jeg stoler på når det kommer til hårpleje, så den må jo kunne et eller andet. 


7 - Musik 

Lana del Rey - Angels forever 
Dette er et af Lanas lidt mere ukendte numre, men  det er stadig helt fantastisk. Det minder mig om den amerikanske biker kultur og er i samme stil som 'Ride'. 

Fickle Freinds - Swim 
Man bliver i så godt humør af det her nummer. Det får mig til at tænke på sol og sommer. 

Lana del Rey - Burning Desire 
Endnu et Lana del Rey nummer. Det her er nok en af mine ultimative favoritter fra hende, for det er så pokkers elegant. 

Tove Lo - Habits (Stay High) 
Siden at Pernille Nortorp (som jeg i øvrigt holdt med) sang denne sang i X-factor, er jeg blevet helt vild med den. Jeg lyttede til den næsten hele vejen til Hamborg. 


Hvad har du ikke kunne undvære i Marts? 

-Sofie





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!