4. juli 2014

Pakketips til sommeren vol. 1 -tøj


Kender du det der med, at du ikke kan få alt sit tøj ned i kufferten eller tasken? Og du ikke kan finde ud af hvad for noget tøj, du skal have med til den fantastiske ferie, du snart skal til at holde? Hvis du kan svare ja på de spørgsmål, så er du ikke alene! Hvert år er jeg lidt halv-forvirret, når jeg skal pakke til min sommerferie. Og jeg glemmer næsten altid et eller andet. Normalt er det sokker. Ups. 
Men af den grund kom jeg til at tænke på, at jeg kunne da lave en lille serie om det her på ASOI. Den kommer til at bestå af 3 dele: Tøj, skønhedsprodukter og underholdning. Jeg reseachede en hel del på nettet, og jeg synes selv, at jeg har okay styr på, hvad jeg skal pakke til min ferie nu. ... nå lad os se på det. 


Overdele
En oplagt plan ville være at planlægge nogle sæt tøj hjemmefra, men hvis du som mig skifter mening meget hurtigt, er det måske ikke nogen god idé. Derfor tænker jeg, at det er en meget bedre idé, at først og fremmest tænke på hvilke slags overdele, du vil få mest brug for. I mit tilfælde t-shirts. Spørg dig selv hvor mange du får brug for. Halvdelen af det antal skal være ''sjove'' t-shirts, mens den anden halvdel gerne må være ''kedelige''. Altså overdele du kan bruge sammen med farvet underdel, og overdele, som vil se bedre ud til et par sorte shorts. 
Dette er et af mine ynglings-tips, for det gør det nemt at sammensætte sæt meget hurtigt, når du er på selve ferien. Udover det lagde jeg en cowboyjakke -bare for at have en let jakke- og en sweater frem til de kølige aftener. 
Du kan rulle dit tøj meget stramt, hvis det fylder meget -det hjælper næsten altid.


Underdele
Jeg vil meget gerne starte med at undskylde for mit kedelige udvalg af tøj. Det meste er til vask lige nu, så jeg kunne ikke lige bruge det. Men ja. Jeg burde modtage prisen for verdens mest sølle udvalg af sommertøj. Jeg ejer et par shorts og en nederdel! Det står ikke helt godt til. 
Anyways, samme princip som før med underdelene. For hver sjov underdel pakker du en kedelig underdel. Og igen har jeg lige sneget et par løse, lange bukser med. 


Hatte, badetøj, sko, solbriller, smykker, -kort sagt: ANDET
Jeg går personligt ikke med smykker, men hvis jeg gjorde, ville jeg helt klart lave en af disse rejse smykke-ruller.
For sko har jeg altid en regel om, at man altid skal begrænse sig til tre par. Jeg valgte sandaler, klipklappere og mine elskede (og slidte) converse. 
Når det kommer til badetøj, er bikinier jo så smarte, at de består af to dele, så jeg kan godt lide at tage en sort underdel med og så max. 2 farvede overdele, som du så kan skifte mellem. 
Solbriller er fantastiske, men ingen har lyst til at miste et par dyre solbriller på stranden. Derfor tager jeg altid et par billige og et par -ikke dyre, men nogle jeg er glad for med. Jeg vil bruge de billige på stranden, mens de ''dyre'' kan bruges alle andre steder. 
Og husk for himlens skyld undertøj og sokker. Jeg glemte dem, da jeg tog billederne her, men tro mig, du har ikke lyst til at glemme sokker (eller undertøj!). Eller måske er det ikke så slemt på en sommerferie, men jeg har mange gange haft temmelig ildelugtende sko, fordi jeg simpelthen glemte sokker.


Når det så kommer til selve kufferten, ville det være meget praktisk, hvis du delte den op, som vist på billedet herover. Det gør det nemmere at finde tingene, og gør alting meget mere overskueligt. 


Har du nogle genialle pakketips, du vil dele med os andre? Hvad skal du lave her i den første uge af sommerferien? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på bloglovin!

2 kommentarer:

  1. Gode tips! Hvor lang tid er du på ferie?:)

    Knuzz Julie
    juliejakobsen.blogspot.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!