16. august 2014

Boganmeldelse: En Flænge i Himlen af John Green


Hej skønne mennesker!
Jeg havde faktisk næsten glemt at jeg skulle anmelde denne bog, men nu sker det endelig! Jeg havde den med til Italien og læste den dernede som ferielæsning.







Hazel har kræft, og vil aldrig blive rask igen. En dag konstaterer hendes mor, at hun er deprimeret og får hende til at gå i en selvhjælpsgruppe for unge med cancer. Her møder hun Augustus Waters, som hun straks forelsker sig i. Men kan man tillade sig at blive forelsket og såre en person mere, når man ved, at man skal dø?






Jeg er normalt ikke til udelukkende romantiske bøger. Eller sørgelige bøger for den sags skyld. Men alligevel tog 'En Flænge i Himlen' mig med storm. I starten syntes jeg bare, at den var middelmådig. Men efter halvdelen af bogen, blev jeg virkelig grebet af den. Især fordi John Green skriver helt vidunderligt.
Jeg havde virkelig høje forventninger til bogen. Den har høstet utallige fremragende anmeldelser, og fortjener dem fuldt ud. Noget jeg især er imponeret over er, at Hazels sygdom bliver meget enkelt forklaret, selv om det egentlig er en ret indviklet form for cancer. Så kan vi jo alle forstå den.
Min ynglingsting ved bogen er helt klart Hazel. Man kan relatere til hende, og hun virker ikke perfekt. Hun ser for eksempel alt for meget reality-tv. Hun er meget nede på jorden.
Noget I stensikkert brænder efter at høre, er nok hvor meget jeg græd gennem bogen. Jeg græd ikke. Men jeg var tæt på. Men det er også en af bogens styrker -du kommer til at grine, smile og måske græde. Og hvis en bog er tæt på at få dig til at græde, fortjener den stensikkert over tre stjerner.

Har du læst bogen eller set filmen? Hvad synes du om den? Hvor meget græd du? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet!

Husk at følge A Sea of Inspiration på bloglovin!






3 kommentarer:

  1. Har selv læst den på engelsk, SÅ GOD!
    - Desuden har du en meget interessant blog :)

    knus
    behindtheattitude.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak -og i lige måde!

      Slet
  2. Jeg har hverken set filmen eller læst bogen - endnu!
    Jeg har lige købt bogen på engelsk og skal til at starte, glæder mig :-)
    Btw tak for din kommentar!

    Kig gerne forbi igen en anden gang:
    Http://katrinelionett.blogspot.com/

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!