27. august 2014

Sofie forsøger at bage focaccia (Og fejler)


Jeg havde egentlig tænkt mig, at vise jer den her opskrift på forcaccia, fordi det er en sindssyg god madpakke-idé og bla bla bla, men ved I hvad? Da jeg bagte min, lykkes den simpelthen ikke. Det var da lige godt grov, tænkte jeg. Så jeg tog bare nogle billeder, og tænkte at I sandsynligvis kan gøre det bedre end mig.

Du skal bruge:

25 g gær 
7 dl lunt vand 
2 tsk. groft salt 
1/2 tsk. sukker
2 dl olivenolie 
250 g rugmel 
omkring 400 g hvedemel 
1/2 peberfrugt i tern 
1 håndfuld babyspinat 
2 grillpølser -igen i tern



  1. Kom gær og det lune vand i en skål og rør det sammen, til gæren er opløst. Tilsæt salt, sukker og olivenolie. 
  2. Tilsæt herefter melet lidt ad gangen og rør til at dejens konsistens er lidt ligesom havregrød. Altså den skal være klistret, men stadig til at hælde ud af skålen. Det var her det gik galt for mig. Jeg tilsatte alt for lidt mel og resultatet blev at brødet slet ikke kunne bages indenvendig, men blot var nærmest helt flyende. Men helt ærligt -min dej var altså præcis som havregrød. Så jeg går, og siger til mig selv at det var opskriftens skyld. 
  3. Dæk dejen med et viskestykke, og lad den hæve i en time. Gerne et lunt sted. Imens kan du smøre en bradepande (ca. 20 x 30) med olie, og begynde at skære peberfrugten og pølserne i tern.
  4. Fyld bradepanden cirka 2/3 op med dej. Tryk fingerene ned flere steder, så overfladen bliver ujævn -eller lad være. Jeg synes bare, at det ser flot ud. Kom pølserne, peberfrugten og babyspinaten ned i dejen. Dryp lidt olivenolie og drys lidt groft salt hen over det. 
  5. Bag focacciaen i 1-1 1/4 time ved 180 grader -eller til den er gennembagt. Lad den køle lidt, tag den ud af formen, sæt den på en rist og bag den igen. Men bare rolig denne gang i kun 10 minutter. 

Hvad kan du godt lide at have med i madpakken? Elsker du focaccia lige så meget som mig? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på bloglovin! 






1 kommentar:

  1. Fint billede, ikke godt at det fejlede haha;)

    Liiivelife.blogspot.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!