10. oktober 2014

10 ting jeg skal nå denne Oktober

Hej skønne mennesker!
Hvor filan er dette år smuttet hen? Jeg syntes lige at det er blevet forår, men det er jo for pokker snart jul! Hvad sker der? I dag vil jeg udgive et lidt andet indlæg, end dem I normalt ser her på ASOI -nemlig 10 ting jeg skal nå denne oktober. Sætter I også nogle gange mål for, hvad I skal nå en bestemt måned? Normalt gør jeg ikke, men jeg synes at alting går mega stærkt her for tiden, og da jeg er liiiidt glemsom, var jeg lige nød til at skrive et par ting ned.
1. Læse ''Vilde Svaner'' færdig og gå i gang med en ny bog. 
Normalt pløjer jeg mig igennem bøger på to dage, men jeg er endnu ikke blevet færdig med ''Vilde Svaner'' af Jung Chang, og gæt hvornår jeg startede. I august!!! Ja ... jeg ved det, jeg skal til at tage mig sammen. Bagefter vil jeg bestille en meget ungdommelig bog, bare så mine venner ikke tror, at jeg er ved at blive sær.


2. Male min opslagstavle med tavlelak. 
Igen skal jeg til at tage mig sammen. Jeg købte tavlelakken i .... lidt før sommerferien tror jeg. Og jeg har ikke fået det gjordt endnu. For pokker da ...


3. Prøve disse meget fine tekturede negle ved hjælp af mel.
Lidt mystisk, men samtidig virkelig sejt. Det er jo helt genialt. Igen skal jeg passe på med at folk ikke begynder at tro, at jeg er sær. Mel negle ...
4. Købe noget varmt tøj. 
Ved I hvad jeg opdagede den anden dag? At alt mit vintertøj er købt for omkring 3 år siden. Så nu har jeg endelig en undskyldning for at købe mere tøj! Jeg skal i hvert fald købe denne fine sweater, og et stort ternet halstørklæde af en eller anden art. Desuden skal jeg også have købt et smalt sort bælte, da alle mine bukser af en eller anden mystisk grund har udvidet sig lidt for meget på det sidste ...


5. Få min mormors opskrift på græskarsuppe.
Dette er meget vigtigt. Min mormor er SÅ god til at lave mad, og hendes græskarsuppe er fantastisk. Og nu er græskarene endelig i sæson igen! Så nu har jeg altså besluttet at prøve at lave græskarsuppe.


6. Have verdens bedste tur til Barcelona!
Jep, mig og min familie skal til Barcelona. Og jeg glæder mig helt vildt! Kender I nogle seværdigheder eller resturanter I kan anbefalde? Jeg ville elske at høre jeres tips.
7. Lave en eller anden form for DIY kunst til mit værelse. 
Jeg har sådan en lille tom billederamme, der står i mit skab og ser trist ud. Jeg ved ikke helt præcist hvad jeg vil lave med den endnu, men inden måneden er omme skal der altså være et eller andet i den.


8. Finde nogle flere opskrifter der indeholder kanel.
Besat? Nej overhovdet ikke! Jeg har bare søgt efter nogle opskrifter, så jeg kan få kanel til at indgå i hvert eneste måltid. I dag spiste jeg faktisk æble-kanel havregryn, og det smagte så godt, at jeg laver det igen i morgen. Og måske vil jeg endda prøve at lave kanel-is. Hmmm!


9. Se hele sæson 3 færdig af Pretty Little liars. 
Jeg er så bagud når det kommer til PLL. Mit ultimative mål er at have set alle sæsoner inden skoleåret er omme, hvilket er ... lidt ambitiøst. Men helt ærligt, alle snakker konstant om det, og det er virkelig træls at vide alt hvad der sker.


10. Rydde ud i mit skab 
Ud med sommertøjet og ind med vintertøjet. Trist,  men det skal jo gøres.
Hvad skal du nå her i oktober? Skal du noget spændende? Og igen har du nogle Barcelona-tips? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet!

Husk at følge A Sea of Inspiration på bloglovin!






5 kommentarer:

  1. Fine billeder, og massevis af mål! Jeg tror ikke jeg vil sætte mig nogle mål, da jeg sandsynligvis ikke vil opnå dem (ups..!). Men hav en god tur til Barcelona :)

    Knuzz Julie
    juliejakobsen.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare nogen skønne ting du skal!
    Jeg har ikke skema lagt min oktober måned, er bedre til de spontane planer :p

    SvarSlet
  3. You can make wonderful pictures! But it's sad that I can't read anything.. Would you check out my blog?
    www.itsfashionx.blogspot.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!