25. februar 2015

Sådan finder du din Personlige Stil via Pinterest


Okay, Sofie. Sidder du nok lige og tænker. Hvad fanden mener du? 
Her for lidt tid siden fandt jeg et tip på nettet om at man kan finde sin personlige stil ved at kigge på sit Pinterest board om tøj. Og jeg er faktisk ret sikker på, at jeg fandt det på selve Pinterest. Så jeg fortjener altså ingen klap på hovedet for denne idé. 

Men metoden er, at du simpelthen kigger alle de billeder, du har pinnet gennem al den tid du har været på Pinterest, og nedskriver for eksempel farver. Og så skulle du gerne ende ud med en liste over hvilke farver der tiltrækker dig mest -i hvert fald på Pinterest. Du kan se hvilke der åbenbart optrådte mest på mit board på collagen. Sort og hvid overraskede mig overhovedet ikke, da man jo nærmest ikke kan finde nogen outfits uden at en af de to indgår i det. Rød og blå er to farver jeg er ret vild med, men brun? Det undrede mig meget indtil jeg gik tilbage og rent faktisk så på de outfits, hvori farven indgår. Og de var faktisk alle ret fede. Så ikke et ondt ord om farven brun. 

Med hensyn til stil optråder disse rigtig meget: 
  • Retro 
  • Quirky (hvilket bare ikke kan oversættes helt til dansk efter min mening) 
  • Preppy (Igen et ord, som bare ikke kan oversættes fuldstændig) 
  • Simplet eller klassisk. 

Det matcher ikke hundrede procent hvad jeg går med i virkeligheden. I virkeligheden læner jeg nok mest til det simple og preppy, men jeg elsker virkelig de lidt skøre og quirky outfits. Retro-stilen er nok mest bare noget jeg bliver inspireret af, da jeg ikke har lyst til at ligne min mormor i virkeligheden -selvom hun er vildt sej. 

Jeg ved ikke om dette fortæller så meget om min stil, men det er i hvert fald sjovt at prøve -jeg kan I hvert fald kun opfodre dig til det! 


Hvilken stil tror du umildbart du pinner mest? Og hænger den sammen med din stil i virkeligheden? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på bloglovin






2 kommentarer:

  1. Bruger faktisk overhovedet ikke Pinterest! :-)

    Kig meget gerne forbi ♥ -
    http://thewriter.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!