10. april 2015

Boganmeldelse: 'Lying Game: Den enes død' af Sara Shepard


Hej skønne mennesker! 
Det begynder at være længe siden jeg har skrevet et indlæg. Alt I så i påsken var planlagt, og jeg har haft en masse lektier her i ugen, så derfor får I kun et indlæg i denne uge. Desværre. Men I skal nok få to i de næste mange kommende uger. (: 
I ferien fik jeg læst den første bog i 'Lying Game' serien, mens jeg var i Italien. Så her kommer der selvfølgelig en anmeldelse. 


Det handler bogen om:
Emma er siden hun mistede sin mor som femårig blevet kastet rundt mellem forskellige plejefamilier. Da hendes lede og lidt for nærgående plejefamilies søn viser hende en mærkelig video af en pige, som der ligner Emma på en prik, der bliver kvalt, tager hendes liv dog en dramatisk drejning. Emma finder pigen, som hedder Sutton Mercer, på Facebook og sender hende en besked. Det viser sig at de er søstre, og Sutton har tilsyneladende alt hvad Emma har manglet hele sit liv. De to piger aftaler at mødes, men da hun dukker op i Suttons område tror alle at Emma er Sutton. Emma bliver tvunget til at spille sin søster, da en seddel dukker op: Sutton er død. Spil med ellers er du den næste. Og herefter begynder uhyggelige ting at ske overalt omkring Emma.


Det synes jeg om bogen:
Overordnet er det en ganske udmærket bog, men dog har den nogle svagheder. Den er virkelig let læst, er ikke videre kompliceret der er massere af drama, og man keder sig aldrig.
Dog har man svært ved at tro bogen, som det åbenlyst er meningen at man skal. Man bliver ved med at se massere af muligheder for hvordan Emma kan slippe væk fra det vanvid hun havner midt i, men det opdager hovedpersonen aldrig. Det kan godt være at jeg bare er enormt skeptisk, men jeg har også enormt svært ved at tro på at nogen af de karakterer, vi bliver præsenteret for i romanen, ville være udsekulerede nok til at dræbe nogen som helst, da de mest bare virker som en flok umodne teenagepiger efter min mening. Måske er hele den del med at lade Emma spille Sutton heller ikke indviklet nok til at det for alvor bliver neglebidende. Det lyder lidt som en amatør-morder hun har med at gøre.
Bogen er desuden forsynet med hele to fortællere: Den afdøde Sutton er jeg-fortælleren, som observerer alt hvad Emma gør og får endda flashbacks visse steder i bogen. Dette synes jeg er en smule mystisk, da Sutton jo er død, og hendes spøgelses (eller hvad hun nu skal forstille at være) personlighed synes ikke rigtig passe til den personlighed vi får indtryk af gennem Emmas venner og familie. Dog virker flashbacksene rigtig godt, og de gør mordet mere indviklede på de rigtige tidspunkter: Nemlig lige der hvor man tænker at det hele blev lidt for simpelt.
Altså overordnet en ganske udmærket roman. Men ikke en man har lyst til at række armene i vejret over. Dog tror jeg nok, at jeg vil læse resten af serien, når jeg er færdig med de to romaner jeg har liggende. Det er nok en roman de fleste teenager-piger vil knuselske (hvilket jeg også har set fra adskillige anmeldelser på youtube), da den er spændende, og let læst. 


Har du læst Lying Game eller set serien? Hvad synes du? Har du nogen bøger du kan anbefale? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på Bloglovin



1 kommentar:

  1. Altid lækkert med en anmeldelse!
    - Fortsat god aften :)

    www.frederikkes.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!