9. juni 2015

3 Lækre Måder at Spise Skyr på

 
Hej skønne mennesker! 
Nu har jeg jo læseferie, så noget af det jeg bruger lidt ekstra tid på er min morgenmad. Og der skal nok komme et indlæg mere i samme stil som dette snart, for jeg er lidt besat af at finde lidt mere fancy (og lidt mere tidskrævende) morgenmad på Pinterest for tiden. Men jeg tænkte, at vi kunne starte ud hvor alle -læseferie eller ej- kan være med. Nemlig skyr. Hvilket er hvad jeg spiser alle hverdage. For det smager helt fantastisk med lidt honning og müsli ovenpå, og så er det ovenikøbet sundt. Men man kan jo køre død i alt. Så her er tre forskellige måder, at spice din daglige morgen-skyr på, hvis du er lidt træt af det og trænger til lidt nyt. 

Skyr med Rabarber-Kompot: 


Du skal bruge: 500 g rabarber, 100 g sukker og en halv vaniljestang. 

  1. Skyl dine rabarber, og skær dem i mindre stykker. 
  2. Kog dem herefter sagte sammen med sukkeret og den flækkede vaniljestang. Rør indtil det bliver en tæt kompot -jeg synes, at den er bedst, hvis der stadig er lidt rabarberstykker i, men du kan selvfølgelig røre dem ud, hvis du foretrækker det sådan.
  3. Kom din kompot oven på skyren, og gem resten til de næste par morgner. Og nu har du en super lækker potion morgenmad, som næsten smager som en dessert. 

Du kan selvfølgelig lave din kompot på alle mulige frugter. Jeg og min far lavede for eksempel blomme-kompot i går. Det smager lige så godt, men ser ærlig talt lidt ulækkert ud, så tænkte at jeg hellere ville vise den med rabarber. 


Skyr i Melon: 


Du skal bruge: En halv melon, skyr, og honning og müsli, hvis du ønsker det. 


  1. Halver din melon, og udhul den, så der er plads til skyren. 
  2. Fyld hullet med skyr, og pynt den som du vil.
Det skal dog siges at melonen kan være lidt svært at få ud -men det er efter min mening okay, da det smager ret godt. 


Skyr + Kanel-Havregrød


Du skal bruge: Skyr, Havregryn, vand, kanel + hvis du ønsker det: Honning og topping. Her er der brugt tørrede brombær. 

  1. Put den mængde havregryn, du mener, at du kan spise i en gryde, dæk det med vand, og lidt kanel. Kog det under omrøring til du har en grød. 
  2. Lav en 50/50 med skyr, og du har nu en super smagfuld morgenmad. Afslut det som du vil: Med honning, müsli eller måske endda tørrede bær. 


Hvad synes I om forslagene? Hvad spiser I normalt til morgenmad? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på Bloglovin





14 kommentarer:

  1. Jeg elsker skyr, og jeg vil da helt sikkert prøve en af dine "opskrifter". Det ser super lækkert ud!

    Kig endelig forbi :)
    Katrine
    // http://katrineringbaek.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
  2. Jeg spiser skyr hver morgen, det er dog blot i en skål og så med mandler og lidt frugt (ananas og granatæble), men det ser jo så fint ud, så man ligger det i en melon :)
    Og tusind tak for din kommentar og hjælp til billed redigering :D :D :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder super lækkert!
      -Og det var da det mindste jeg kunne gøre (:

      Slet
  3. Uh, jeg tror helt sikkert, jeg skal prøve det med rabarberkompot - det smager jo SÅ godt :-D

    www.sannenoerbjerg.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg og min mor spiser det også alt for hurtigt! (:

      Slet
  4. Lækkert indlæg ;) Tror også jeg skal teste den med rabarber!

    www.frederikkes.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smager også super godt (:

      Slet
  5. Tror virkelig at jeg skal teste det med melonen! For søren, det ser godt ud! ;-) Skønt indlæg, søde Sofie!
    Knus herfra ♥ -

    http://thewriter.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
  6. Ej, sikke nogle lækre ideer :D
    Jeg er nemlig ved at køre lidt død i det..
    TAK :)

    http://camillajulie.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at du kunne bruge dem (:

      Slet
  7. Det ser sørme lækkert ud! Må hellere afprøve dem - synes at skyr er lidt drøjt at spise bare sådan og fx også "bare" med noget müsli. :)
    God weekend!
    Kram,

    http://nikkilund.dk/

    SvarSlet
  8. Jeg har aldrig tænkt over det med melonen - det er da vildt smart! :D

    - Sara // www.sara-siger.blogspot.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!