30. december 2015

DIY Drink Stirrers -på 2 måder!

Hej skønne mennesker! 
Så er det snart 2016, og hvor kan jeg bare ikke fatte det. Jeg skal fejre nytår sammen med min veninde, så det skal nok blive rigtig hyggeligt. Hvad med jer? 
Jeg tænkte, at vi som det sidste indlæg i år kunne lave en lille DIY, så vores drinks i morgen kan blive ekstra dekorative. Lad os se på dem! 



Den første 'Drink Stirrer' (jeg aner ikke hvad det korrekte danske ord for det er, sorry) er meget simple, men er alligevel meget fine og festlige.




  1. Hvis du virkelig vil have dine tal til at fremstå skarpe, kan du printe dem på guld- eller sølvpapir. Du kan også starte med at klippe to cirkler ud -brug noget rundt som guide. Jeg brugte den lille dims, du sætter på din kameralinse for at beskytte den. 
  2. Herefter kan du -hvis du altså ikke har printet tallene- skrive tallene på. 
  3. Du bestemmer selv om du vil lime dem på grillpindene eller bruge dobbeltsidet tape. Personligt foretrækker jeg dog dobbeltsidet tape, da du dermed undgår at have en underlig streg i midten, og på den måde får et mere jævnt resultat. 
  4. Så er du færdig! Put dem i en drink i morgen! 


Disse stjerner er helt klart mine favoritter for de er bare så søde og så kan de jo tages af grillpinden og gemmes til den næste festlige begivenhed. Desuden var de bare vildt sjove og overaskende nemme at lave! 


Jeg synes altid at origami-tutorial kun via billeder er fuldstændigt uforståelige, så derfor vil jeg hellere lede jer til denne video, som forklarer det rigtig godt. Når du har lavet en stjerne (hvilket kun tager 1 minut, når først man får fat i det), kan du herefter prikke hul i bunden af den, og dermed sætte den på grillpinden -og så er du færdig! 

Jeg håber I kunne lide disse to små DIYs -jeg hyggede mig i hvert fald med at lave dem (:

I må alle have et super godt nytår! Vi ses i 2016! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på Bloglovin






2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!